Om Rikke-Maria

Først og fremmest Velkommen!

 Hvor er jeg glad for at du har fundet vej her til min side. Her håber jeg at du vil blive inspireret på flere planer. Jeg vil dele ud af mit liv, mine interesser og de tanker der kan fylde i hverdagen. Der vil blive lagt de lækreste opskrifter op. Bla. med  mormor-inspireret mad med et twist og skønne desserter.

Hvem er jeg?

Jeg er en kvinde i min bedste alder med fart over feltet. Jeg er præget af et varmt popcornsind. Jeg elsker at lave mad og jeg nyder at være kreativ med mine hænder i form af blomster og indretning.

Og så er jeg nok en smule gammeldags af sind og dog alligevel  ikke.

Det skal lige siges at jeg ikke er til kæft, trit og retning, men jeg syntes at     Emma Gad havde nogen fine pointer, som jeg syntes at vi har glemt idag. Men det er en helt anden snak.

-Jeg er faktisk lidt vild med de gamle dage, hvor maden var det store samlingspunkt for hele familien, – dengang hvor man ikke sad med albuerne på bordet og kastede maden ind, fordi man skulle ind og se de seneste netflix-serier. 

Bloggen vil bære et stort præg af alt fra Blomster, dekorationer, opskrifter, til hverdagslivet i en sammenbragt familie med teenagere og et kvindeliv med holdninger.