MAD TIL HVERDAG OG GODT SELSKAB,  Vegetarretter

Kartoffel pizza med squash og mozzarella.

Nu er det ikke fordi at en hjemmelavet pizza kræver sønderligt meget og de kan jo laves i alle mulige varianter. Og når man nogen gange er sent hjemme, så er det jo fantastisk når man kan forberede maden på 10 min og have den færdig på tredive. – Det er da luksus 🙂 En variant som vi er rigtig glade for herhjemme, det er kartoffelpizza og den for i opskriften på her.

Ingrediensliste:
6 pers.

  • En pakke færdiglavet pizza dej.
  • 200 gr. revet pizzaost.
  • En pakke mozzarella.
  • Halvdelen af en lille squash.
  • En halv og rå kartoffel.
  • Lidt frisk rosmarin.
  • Et til to fed hvidløg eller lidt hvidløgssalt.
  • 3 Soltørrede tomater.
  • Lidt oliven olie.
  • Pinjekerner.
  • Salt og peber.

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 200 gr. varmluft.
  2. Start med at rulle dejen ud på et stykke bagepapir og lad den hvile i 10 min. Imens kan du forberede de andre ingredienser.
  3. Skær mozzarellaen i skiver. Skrald kartoflen og brug skralderen til at lave tynde strimler med. (De skal helst ikke være for tykke, da de ellers ikke kan nå at blive færdige sammen med resten af pizzaen)
  4. Skær squashen i tynde skiver og pynt dejen med squash, kartofler og mozzarella og drys lidt rosmarin og oliven olie efter smag ud over.
  5. Kom hvidløgssalt eller hvidløg skåret i siver ud over pizzaen og drys halvdelen af pinjekernerne ud over.
  6. Skær dine soltørrede i strimler og fordel dem over pizzaen.
  7. Kom din revet ost ud over og slut af med at drysse resten af pinjekernerne over osten.
  8. Så er det ellers bare i ovnen med den og vente små 15-20 og server med en lækker salat til.

Bon appetit.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.