“Selvindsigt og Sjælerejse, et og samme momentum” Del 2.

Som lovet kommer her fortsættelsen af tidligere indlæg. Det er umuligt at få skrevet det hele ned på en gang og så samtidig få skabt en flydende overgang fra det ene til det andet, uden at det ender med at blive en lille bog. Så derfor får I det hele lidt i bider. Så hvis du ikke har læst det første indlæg, så vil jeg råde dig til at læse det, så det kommer til at give mening for dig 😀
Jeg ved godt at dette skriveri som kommer her, ligger langt fra blomster og opskrifter, men jeg synes som sagt, at I skal have et indblik i mig og min hverdag. Og nu hvor modet er kommet til at erkende hvem jeg er og samtidig stå ved det, så skal I også vide at der kommer meget mere end blomster og opskrifter. Og det gode er jo, at hvis du ikke gider at læse det, ja, så kan du bare trykke væk og finde det der giver mening for dig 😀

Hvis du stadig læser med, så kommer der lidt indsigt i hvordan det har været for mig, det med at give slip på gamle vaner og langsomt få givet slip på frygten for at leve det liv som jeg ønsker og de små og store mirakler der viste sig. Måske du kan bruge noget af det jeg har gjort, til selv at skabe det liv som du drømmer om og komme ud af frygten for at leve det.
Min største udfordring var egentlig nok det med at høre min egen stemme og mine egne ønsker.
Da jeg blev stillet spørgsmålet – hvad drømmer du om? Der havde jeg svært ved at svare og det første der faldt mig ind var, at jeg ønskede at jeg havde det godt. Det blev så til, hvad der skulle til for at jeg havde det godt og ærligt, så blev jeg helt blank og jeg fik svaret med et overfladisk ønske, som nok ikke rigtigt gav nogen mening. Jeg var faktisk lidt flov over det svar jeg gav, fordi at jeg blev totalt afsløret i, at jeg ikke evnede at kigge indad.
At få stillet så simpelt et spørgsmål og så end ikke at kunne svare på det, det var en mavepuster i mit eget sind. Og her gik det op for mig at jeg egentlig ikke og aldrig rigtigt havde tilladt mig at drømme stort – måske som lille, men det var simpelthen ikke noget jeg havde kigget på gennem hele mit voksenliv. Jeg havde mere travlt med at manifestere det som andre forventede eller bare leve som en typisk borgerlig, der fulgte de gængse normer og principper. Ikke at der er noget galt i at være borgerlig eller noget andet, det er blot for at sætte det hele lidt i perspektiv.
Og ærligt, jeg er faktisk mere typen der godt kan lide at læse avisen baglæns og helst ikke vil have at vide at jeg skal starte fra forsiden – i sidste ende giver det jo det samme. Men jeg begyndte at læse avisen som de fleste og bum, så er man fanget i en hverdag, hvor man bare følger strømmen.
Jeg var stoppet med at lytte til hvad jeg ønskede og hvad jeg havde lyst til, for jeg havde det vel egentlig meget godt i den trygge bobbel, hvor man passede børn, hus og gik på arbejde, så man havde til dagen og vejen og gør det der igen forventes fra samfundet.
De høje forventninger man nu sætter sig i, at det skal være rent glansbillede det hele – mega stressende tilværelse og ingen andre end mig kunne eller kan ændre på det faktum at man ikke behøver at leve sådan.
Med speederen i bund og alt imens, jeg ignorere alle signaler om at sætte farten ned. Ja, når hovedet ikke vil lytte, så skal kroppen nok finde vejen til at jeg forstod det, ved at jeg faktisk ikke havde et valg.

Jeg har i tidligere indlæg skrevet om at jeg blev ramt af stress, som fuldstændig lagde mig ned. Det var mig fysisk umuligt at gå længere end 50 meter uden at tabe pusten, galoperende hjertebanken, så jeg troede at jeg skulle dø, krampeanfald og rysteture, høj puls, temperaturstigning, søvnproblemer, næseblod, blackouts og vægtøgning. Jeg røg ind og ud af sygehusene og frem og tilbage mellem nerokiruger, og læger som intet svar kunne finde. En MR-scaning af hjernen, som viste ikke aldersvarende, forandringer og endelig en hjertelæge der konstaterede, at jeg havde en hjertefejl, men denne, havde ikke nogle af mine symptomer tilknyttet sig. Diagnosen blev stress….
Okay, jeg lytter nu og forstår at jeg skal sætte farten ned, alt i mens jeg havde travlt med at give skylden på det natarbejde jeg havde haft igennem små to år. I dag ved jeg godt at jeg var blevet ramt uanset om jeg havde haft et almindeligt dagjob eller ej.
Nu sagde kroppen fra og tvang mig til at gå hjemme og tage mig tid og få skabt noget ro.
Jeg lyttede, forstod og accepterede. Accepterede at jeg ikke kom tilbage som den jeg var før stressen ramte og troede at nu var der kun en vej frem. Og bam, så fik jeg en knæskade, som sørgede for, at alt det man tog for givet, nu skulle vise sig at være for smertefuldt.
At sidde i hug, var ikke muligt, at gå en tur, træne, ligge med strakte ben eller ligge med bukkede ben, gå på trapper og så videre, var der ikke længere mulighed for. En livskvalitet som man tager for givet.
Læger havde kigget, behandlinger uden effekt, MR-scanning uden resultat på nogen skade. Det eneste der fortalte mig at der var noget galt, det var mine smerter i knæet og min begrænsede mobilitet. Jeg gav skylden for knæskaden at jeg var faldet ned fra en stige og havde fået benet i klemme, men der tog jeg vist fejl.

Kender i det der med at man føler sig vildt forkert og lidt hypokonder agtig, når man har ondt, men der er intet der indikere at der er noget galt??

Min overbevisning er, at der er nogen metafysiske grunde (sjæl-legeme problematikken) for at vi får ondt i kroppen. Jeg troede at jeg havde fået skaden ved et uheld, men i bund og grund kom den for at fortælle mig at jeg ikke havde kigget de rigtige steder og ja, nu begynder den alternative del. Så hvis du her tænker Aii, det er for meget, så er det nu at du skal hoppe videre til opskrifter eller et andet indlæg 😉

Selvom læger kiropraktorer og ortopædkiroger ikke kunne finde nogen fejl så sagde min sekundopinion behandler kækt, at det kunne han klare på 4 behandlinger. Og bum, han fik ret.

Jeg var blevet “advaret” om at han også var alternativ, hvilket blot øgede min nysgerrighed på hvad han kunne lære mig og hvad han havde at fortælle.
Mit først møde med ham, føltes som om at han gik direkte ind i mit inderste, blot ved at kigge på mig og jeg følte mig ualmindelig sårbar her. Det var ligesom om at her kunne jeg godt have en facade, dog vidste jeg også godt, at jeg var mega afsløret. En meget ubeskrivelig følelse af afmagt og dog alligevel et trygt sted at være.
En af de første ting han sagde var, at jeg skulle huske at det ikke var tilfældigt at jeg var kommet hos ham. Mit kække svar på det var i mine tanker, “øhh, nej jeg har selv ringet og bestilt tid,” men jeg vidste jo godt hvad han mente, så tanken forblev usagt.
Jeg får kigget mig rundt i lokalet og kan se at der ligger alternative bøger, sten, budhaer i et mix med pokaler og sportstrøjer og anatomiplakater der fylder væggene. Jeg er slet ikke i tvivl om at det her møde det bliver interessant og livsforandrende. Jeg havde bare ingen anelse om på hvilken måde det ville være forandrende. Men jeg var dog sikker på at det ville være i en posetiv kontekst.
Jeg bliver bedt om at lægge mig på briksen og så går han ellers i gang med trykke på mit knæ, i mens han small talker om lidt af hvert. Han fortalte om noget der irriterede ham og jeg svarede kækt at han skulle huske loven om tiltrækning – jeg var i fuld krig med at læse en bog om selvsamme, så derfor var det frisk i min hukommelse og jeg fandt kommetaren passende, med et glimt i øjet. Og jeg skal da love jer for at jeg fik svar på tiltale. For hvis jeg ville lære noget om loven om tiltrækning, så skulle han nok vise mig det. Og igen blev jeg ramt af en flovhed, over at jeg egentlig nævnte noget som jeg nok ikke selv var synderlig god til at forfølge, og ej heller forstod. Så jeg tog ham på ordet og sagde; Jeg er klar!

Grenen – når de to have mødes – Forstår du symbolikken? 😀
@

Jeg begyndte at meditere oftere end jeg havde gjort tidligere, for at prøve at komme i kontakt med mit eget Jeg.
Jeg har altid syntes at meditation var svært – Alt for mange tanker og én konstant opmærksomhed på udefra kommende lyde, så det har skullet trænesnoget. 
Jeg ved ikke om du kender det? Ellers er her et råd til hvordan du kan komme igang 🙂

Det virkede for mig at starte med fem minutter 2 gange dagligt, hvor jeg bare 
lod mine tanker galopere, uden at lukke øjnene op og bare slippe kontrollen og prøve at nyde lyden af noget meditativt musik. Herefter øgede jeg minutterne i takt med at roen i mig selv blev bedre, og så kunne jeg begynde at kigge mere fast på 
hvad der kom frem. 
Jeg kan nu sidde i 45 minutter, uden at popcornene i rumpetten buldre: Jeg startede i April i år, så man kommer hurtigt ind i det.

Men meditation gør ikke hele arbejdet, for det er jo hele ens mindsæt, der skal have en gennemgribende makeover, for at kunne sætte tingene i et nyt perspektiv.
Loven om tiltrækning: Det lyder jo nemt og sige, at det du sender ud, er det du får tilbage. Men hvis du tænker over det, så er det vel det der sker – sender du et smil, risikere du at få et tilbage og er du sur og spørger om noget i en negativ tone, så bliver du som regel også svaret med samme.
Det er ihvertfald en af de faktorer som jeg fik svaret på, fra mig selv og mine omgivelser. Jeg har lært at være opmærksom på hvad det er jeg reagerer på og hvad det er jeg sender ud, men samtidig også læren om hvorfor at jeg reagere. Hvilket fik mig til at kigge på mig selv på en ny og mere omsorgsfuld måde. Det der med at give andre skylden for mine reaktioner, er nemt og har virket som det mest naturlige og indlysende for mig ihvertfald. Hey EGO tripper, der var du jo 😛 Men ærligt, der er jo en grund for at jeg reagerer og jeg kan jo ikke altid gå rundt og give folk skylden, for mine reaktioner – Her ville jeg rigtig gerne have indsat en “tænke smiley”  – håber i kan se den for jer, når nu det er skrevet i stedet 😉
Mine kære behandler/coach, fik mig til at kigge på hvorfor jeg reagerede.

Et eks; Når jeg nu reagerede på at min daværende veninde havde cuttet mig ude, hvad var det så der gjorde at jeg fik de følelser, hvor jeg følte mig forurettet eller fik følelsen af om jeg havde gjort noget forkert – handlede de om hende eller handlede det om noget inde i mig? Hvorfor havde jeg et behov for at konfrontere om vi havde et problem?
Det handlede jo faktisk mest om det der var inden i mig. Ordsproget “passer du dit eller passer du naboens” er rimelig relevant her. Det var det ihvertfald for mig – jeg var jo igang med at passe naboens og hey, de er sgu da ikke på ferie, så de kan vel selv?? 😉
Jeg fandt roen, da det gik op for mig, hvad det egentlig handlede om og det var ikke hende, men hendes handling, som skabte uroen hos mig og tvang mig til at kigge ind på det reelle “problem” istedet for at kigge ud. Nu takker jeg hende, for nu lærte jeg, med hjælp, noget nyt om mig selv som vil gavne mig livet igennem.

Jeg lover at indlægget snart er færdigt 😉

Alt det ovenstående er noget jeg tror at de fleste kan forholde sig til. Men hvad er det så der gør dette til noget alternativt?? Ikke andet end at alt er energi og energi er noget der kan styres, forstået på denne måde, at du faktisk har et valg om hvordan du vil have det. Jeg siger ikke dermed at man ikke kan have en rigtig lorte dag, hvor det hele er noget skidt, men du har selv valget om, om det skidt, skal være konstruktivt eller negativt. Valget er dit og kun dit <3 Det hele foregår i din bevidsthed og inden i dig.
Lad os tage din intuition for eksempel; Det skal lige siges og understreges, at jeg absolut ikke er ekspert (endnu) 😛 på det område,- Jeg er først ved at lære den at kende eller nærmere, begyndt at lytte til den, for det er hele essensen, nemlig at lytte…
Du kender det sikkert godt, når du har en følelse af, at det her, det er ikke en god ide, men gør det alligevel fordi det følte du, at du skulle. Eller fordi det blev forventet af dig… Og det viste sig, fuldstændig som du havde tænkt, at det var en dårlig ide. Og nu står du tilbage med, hvorfor gjorde jeg det?? Du gjorde det, fordi du valgte ikke at lytte til dig selv! Det lyder simpelt og det er det faktisk også… Men først når man har fanget esensen af det og det er det, der gør det svært. For hvordan finder man frem til om det er det ene eller det andet? Tjae, svaret som min behandler gav var; – Du skal ud af dit hoved og mere ned i din krop. Øhh okay, det lyder jo simpelt?? Jeg må sige at det er en af de største udfordringer, særligt fordi jeg egentlig følte at jeg var mega meget i kontakt med den, men hell no!! Faktisk var det et under, at jeg vidste jeg var en kvinde… Her lærte jeg om at man har en feminin side og en maskulin side og de to skal være i balance (vores Yin og Yang). Men vi har alle en tendens til at være mere i den ene del. For mit vedkommende var jeg alt for meget i den maskuline, som er den højre side og deraf, når jeg har haft ondt, så har smerterne siddet i højre.
Højre side relaterer sig bla. til de forventninger vi lægger på os selv… Jo selvindsigt og sjælerejse, det er et og samme momentum, men vi skal først forstå forbindelsen og have viljen til det

I takt med at jeg har fået bearbejdet nogen undertrykte følelser, oplevelser, traumer osv. Så slipper smerterne stille og roligt sit tag i mig. og jeg er nu mere bevidst om at få bearbejdet det der fylder i sindet, så det ikke kommer sig til udtryk i det fysiske
Giver det mening? Ellers så spørg endelig – Dit spørgsmål vil ikke blive offentliggjort, medmindre du gerne vil have det.
En af mange små øjenåbnere. Apropos små mirakler.
Alternativ tænkning er de mirakler i min optik.

Så er der den fysiske form for det alternative som jeg har taget stilling til og prøvet at tage tilløb til igennem, mange mange år, uden egentlig at ville vedkende mig det 100 %. Og når jeg ikke kan eller vil vedkende mig det 100 %, ja, så svare det til at jeg kun vander mine planter, når de er klasket helt sammen, de lever, men de kunne have haft det bedre. Så den fysiske del i den alternative verden, vil jeg skrive om i del 3 af “Selvindsigt og Sjælerejse, et og samme momentum” som kommer ud på næste søndag og her vil der komme meget mere om min oplevelser med det alternative/holistiske -. hvordan det at kommunikere ud i luften, med det du ikke kan se, er og hvordan jeg genoptog en gammel hobby og endte med at jeg skal til at udstille mine kreationer. Jeg ved godt at jeg skrev at i ville høre mere om det i del 2, men jeg synes ikke lige at jeg kunne få passet det ind sammen med det andet, så håber du er tålmodig og læser med på næste søndag, hvor jeg lover du nok skal få hele historien 😀
Er det mon det man kalder en cliffhanger?? 😉

Jeg håber at vi læses ved – Må i få den skønneste søndag og uge.
Husk at dagen i dag og ugen der kommer, ikke kommer tilbage, så nyd dagen, den er din – lev dit bedste liv, det fortjener du <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.