Vegansk onepot karryret.

Denne her ret skal hverken have en forklaring eller noget som helst andet. Den skal bare laves og nydes på bedste manér, for den smager helt vildt lækkert, hvis jeg selv skal sige det. Billedet giver ikke retten den opmærksomhed den fortjener, men hvis i ser bort fra det, så synes jeg bare at i skal sætte i gang og få jer en dejlig smagsoplevelse med en mild smag af skønne kryderier og en cremet konsistens som forkæler ganen på bedste manér 😉

Opskriften kommer her:

Næringsindhold for hele retten:
Kalorieindhold for hele retten: 1887 kcal.
Kulhydrat: 244,4 g.
Fedt: 65,1 g.
Protein: 67,5 g.

Pr. portion; 471,75 kcal.

Ingrediensliste:
4 pers.

  • 300 g. soya bønner.
  • 400 g. broccoli.
  • 3 store fed hvidløg.
  • 3 store rødløg. (Ca. 250 g.)
  • 25 g. grøn karrypasta.
  • 330 ml. kokosmælk light.
  • 6 dl. grøntsags boullion.
  • 2 tsk. salt.
  • 200 g. risnudler.

Sådan gør du:

  1. Find en gryde frem der kan indeholde alle ingredienserne, samt væsken.
  2. Skær løgene i store tern og hak hvidløgene groft.
  3. Tænd for gryden og tilsæt en lille smule olivenolie og kom løg og hvidløg i og svits dem møre.
  4. kom herefter broccoli og soyabønner i og svits dem sammen med.
  5. Tilsæt kokosmælken og bouillonvand og rør det hele rundt så det er godt fordelt.
  6. Kom herefter karrypastaen i og rør igen til karrypastaen er helt opløst.
  7. Tilsæt salten og smag evt. retten til og lad det småsimre i 5 min.
  8. tilsæt nudlerne og arbejd dem langsomt ind i væsken og læg låget på og skru ned, så det står og småsimre i 10 minutter. rør lidt i retten undervejs.

Server evt. med et lækkert stykke brød til.

Bon appetit.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.