Pasta ala champignon.

Ærligt, så burde jeg være italiener, ved ikke med jer, men jeg elsker pasta i alle afstøbninger – Jeg kan ikke sige det samme om Henrik, han er mere en kartofel mand 😉 Så de første par år vi var sammen, der stod alt næsten kun i kartoflernes tegn,- behøver jeg at nævne, at jeg var ved at være pænt træt af kartofler og især de kogte af slagsen… Men nu er bøtten vendt og Henrik får mere ris og pasta, end han nogensinde før har fået 😉 Hvilket er til stor glæde for os andre 😉 Og når man nu er gået all in på kødfrie dage, så hjælper de her små hvedebomber altså godt på kreativiteten. For næsten uanset hvordan man bære sig ad, så smager det jo bare mega lækkert.

Jeg har prøvet at lave en vegetarisk pastaret (lakto-Ovo vegetarisk)Jeg bryder mig egentlig ikke om at skulle kategoriserer det som det ene eller det andet, men så kan alle være med 😉 En lækkerhed, bestående af champignoner, fine grønne ærter og pastaskruer. Nem, hurtig, mættende og lækker. Opskriften kommer her;

Næringsindhold for hele retten:
Kalorier i alt: 2383 kcal.
Kulhydrat: 433,5 g.
Fedt: 30 g.
Protein: 92,9 g.

Pr. portion; 595,75 kcal.

Ingrediensliste:
4 pers.

  • 500 g. Fusilli pasta (Skruer på dansk)
  • 6 dl. fine grønne ærter.
  • 450 g. champignon.
  • 2 terninger af hønseboullion og 2 dl kogt vand.
  • 500 ml. Oma madlavningsfløde 4%. (Her kan du sagtens bruge soya cousine istedet)
  • Smag til med salt og peber

Sådan gør du:

  1. Tag en passende størrelse gryde til pastaen og kog 2 ltr. vand.
  2. Vask champignonerne grundigt og skær dem i fire dele eller i skiver – du styrer hvad du er til 🙂
  3. Tilsæt nu dine pastaer i det kogende vand (følg anvisningen på kogetiden på de pastaer du bruger)
  4. Kom dine champignoner over på en wok eller lignende størrelse gryde og steg dem til de har frigivet al væsken og fået farve – De skal ikke koge, så hvis der er for meget væsken, så tag det fra og kom det over i en skål og gem til senere.
  5. Så er det tid til at tilsætte oma madlavningsfløde og vend champignonerne rundt, til det hele er dækket.
  6. Lav boullionen og hæld ved champignonblandingen – hvis du har taget noget væske fra champignonerne, så kan du også til sætte dem nu.
  7. lad det hele få et hurtigt opkog og tilsæt herefter ærterne og give dem et opkog sammen med.
  8. Smag til med salt og peber.
  9. Nu er dine pasta formodentlig færdige? – hæld vandet fra og bland pastaerne sammen med din champignon”creme” og pynt evt. med lidt basilikumblade og server.

Dette er den lækreste og hurtigste ret, som jeg længe har fået. Håber at du synes ligeså godt om den som vi gør herhjemme 🙂

Hvis du ikke ønsker at lave den kødfri, så kan du sagtens tilsætte sprødstegt bacon eller lækre kyllingetern. Herhjemme nød vi den bare med friskbagte flutes.
– Opskriften på hurtige flutes, kan du finde under kategorien bagværk.

Bon appetit.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.