Blomkålssuppe på 20 min.

Jeg elsker fastfood, og det er ikke det, som man kan købe i pizzariaerne eller på McDonald’s,- nej, men dét der med at maden kan laves hurtigt og ikke kræver de store armbevægelser, dét er lige mig 😉 Og igår sad jeg og hyggede mig med at lave servietringe ud af gamle toiletruller, og inden jeg vidste af det, så var klokken 17.30, og jeg havde ikke lige tænkt på, hvad maden skulle bestå af, men hurtig lavet,- det skulle den gerne være. Så blomkålssuppe, du er fantastisk 😉

Jeg har altid været lidt afholdende med dét der blomkål, – jeg elsker at spise dem rå, da de så ikke får hele huset til at lugte af prut. Men engang imellem koger vi dem selvfølgelig også tiltrods for lugten 😉 De smager jo super lækkert både på den ene og den anden måde.
Igår ville jeg så lave en suppe, da vi havde fået den til forret til et velgørendhedsarrangement for sclerose. Og gud hvor er det dog en undervurderet ret. Den smager jo super skønt, og så mætter den pænt meget tiltrods for, at den ikke indeholder de store kalorier. Du kan spise den neutral eller med fisk, bacon, eller hvad du nu lige synes.

Og hvad endnu bedre er, så er det en meget billig ret. Samtidig er den jo perfekt, hvis man ligger inde med et kedeligt gummiagtigt blomkålshoved, som man havde glemt, at man havde. Så på undgå madspildskontoen der kan retten altså også give bonus.

Men nu må I hellere få opskriften 😉

Ingrediensliste:
4 pers.

  • 1250 g. blomkål. (Jeg brugte to økoblomkål fra Rema1000, hvis ikke du har en vægt)
  • 1,5 ltr. vand.
  • 4 hønsebouillon terninger.
  • 5 g. salt. (Ca. 2 tsk. fuld)
  • 1 tsk. stødt muskat.
  • 250 ml. cremefine.
  • Stavblender.

Sådan gør du:

  1. Skyl og rens blomkålen og skær dem i buketter.
  2. Kog 700 ml. vand og opløs bouillonterningerne heri.
  3. Kom det hele i en stor gryde, sammen med salt, muskat og tilsæt yderligere 700 ml. vand.
  4. Lad det hele koge/simre (Ca. 5-7 minutter) til blomkålene er møre.
  5. Grib stavblenderen og blend til det er godt cremet. Tilsæt herefter cremefinen og rør det godt sammen.
  6. Lad det hele stå og småsimre i 10 minutter imens du dækker bord.
  7. Så er der kun tilbage at servere.

Som jeg skrev længere oppe, så kan du selv vælge, om du vil spise den som den er, eller servere den med bacontern, lidt fisk og evt. et lækkert stykke flutes til.

Vi spiste den med kalkunbacon og ristet toastbrød.

Bon Appetit 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.