Yellow greenie smoothie.

Jeg sidder her i min morgenkåbe og skal til at starte dagen med en smoothie, som jeg lavede mig i går. Jeg havde en masse frugter og grønt, som skulle bruges inden det passerede brugsdatoen… Og nøj for en lækkerhed det blev 😀 Ærligt, så tror jeg faktisk, at det er den bedste grønne smoothie, som jeg har lavet til dato. Selv Henrik kunne lide den. Det er nemlig ikke altid, at han er sønderligt begejstret, når jeg forsøger mig med de grønne smoothies, men denne her gang var han begejstret. Så det er jo ren herlighed, når man både kan undgå den famøse madspild og samtidig tilfredsstille ganen. Ja, og så at man selvfølgelig får et ordentligt energiboost oven i herligheden.

Næringsindhold for hele drikken:
Kcal: 339.
-Kulhydrat: 65,4 g.
-Fedt: 8,5 g.
-Protein: 6,5

Opskriften får du her:

Ingrediensliste:
1 – 2 portioner.

  • 30 g. baby spinat.
  • 30 g. grønne druer.
  • 1 passionsfrugt.
  • 1 kiwi med skræld. (Skrælden indenholder en masse fibre, og bare rolig, du kan ikke smage det, når først det er blendet)
  • 50 g. frossen mango.
  • 60 g. frossen broccoli.
  • 1/2 avocado.
  • 60 g. moden banan.
  • 100 ml. vand.
  • 200 ml. appelsinjuice.

Sådan gør du:

  1. Rens, skyld og skær frugt og grønt og kom det i din blender.
  2. Tilsæt vand og appelsinjuice.
  3. Blend det hele sammen i 50 sekunder.
  4. Hæld på glas og nyd med en lille appelsinskive.

Så er det bare at servere. Jeg elsker at komme smoothien i de pæne glas for at få det til at se lidt mere festligt ud. Til de travle morgener forbereder jeg altid frugt og grønten aftenen før, så flasken bare skal vendes på hovedet og blendes. Så bliver det næsten ikke nemmere.
Den kan både nydes som et udemærket morgenmåltid på grund af kcal. indholdet og sammensætningen af protein, kylhydrat og fedt. Men du kan også dele den i 2 og bruge den som et altenativt mellemmåltid. Du bestemmer selvfølgelig selv, hvad du vil 😉

Men god, det er den – Skååål 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.