Salater året rundt

En håndfuld salat af format!

Hvem elsker ikke en salat, der er grøn, men smager som regnbuen? Ahh okay, det lød lidt corny, men ikke desto mindre smager denne her grønne salat af mere end bare grønt.

Den er nem og hurtig, og her behøver man ikke at veje med andet end øjemålet. Nemt ik?

Som sagt er jeg stadig lidt inde på den der livsttilsændring, som skal gøre, at jeg kommer ned på min ønske vægt. Jeg mangler nu kun 15 kg!! Det lyder af meget… Og det er det faktisk også 😉 Nogle dage betragter jeg min overvægt som kroppens airbag, og den sidder særligt på hofterne,- det er jo super smart, hvis jeg går og falder, ik? Nå, men når jeg tænker sådan, så går dagene bare lidt nemmere, fremfor at være irriteret over at skulle tænke grønt og slank hele tiden. Men være er det nu heller ikke. Jeg nyder at kunne eksperimentere med nye ideér, men nogle dage er jeg bare mere træt af det end andre. Det er vist det man kalder up’s and down’s 😉

Men any way, så kommer mit bud her på en lækker avocadosalat med bid i:

Ingrediensliste 4 pers. Tilberedningstid 15 min.

  • 1 pose feldsalat – Dem med 50 g. i.
  • 1 håndfuld chokoladetomater – cherrytomater kan sikkert sagtens bruges.
  • 2 modne avokadoer.
  • Cheasy salat ost. To store skefulde.
  • Kryddermarinerede hvidløg To store skefulde.
  • Cheasy hytteost. 5 store skefulde.
  • 2 små syltede chillier – Få opskriften på mine syltede chillier under katgorien syltning.
  • 1/2 citron.
  • 1 lille håndfuld græskarkerner.

Sådan gør du: 

  1. Find et passende fad eller en skål frem.
  2. Skyl salaten og dup den så det ikke sjasker med vand og fordel den i skålen eller på fadet.
  3. Halver dine avocadoer, skær dem i skiver og fordel dem over salaten så de dækker det meste.
  4. Fordel hytteosten i fem skefulde, skiftesvis over salaten.
  5. Skyl og skær dine tomater i kvarte og fordel dem jævnt over avocadoerne.
  6. Pres citron over salaten.
  7. Fordel herefter salatost og marinerede hvidløg over det hele og kom herefter de syltede chillier skåret i skiver henover.
  8. Drys til slut græskarkerner over salaten og server.

Dette er mit bud på en lækker og sund avokadosalat. Vi har spist den sammen med en hel lakseside, og det smagte skønt. Den lille rest af salat der blev tilbage blev nydt til frokost med lidt lækkert tun til, og det smagte mums 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.