Desserter

Bøgehusets Rabarbersorbet

Som I jo nok ved, så er jeg jo lidt på” jeg vil gerne tabe mig livsstilsændringsholdet” (øj, det blev et langt ord!?), og derfor er jeg nødt til at tænke lidt mere over kalorieindtaget, end jeg plejer at gøre. Til at starte med var jeg ærligt talt p…. irriteret over at skulle gå på kompromis med så mange ting, når de andre bare kunne spise, hvad der passede dem. – Kender I den følelse, eller er det bare mig? Nu er jeg ikke typen, der gider at være sur eller irriteret ret længe af gangen, synes jeg ihvertfald selv,- det kan godt være, at Henrik ikke er enig 😉

Men har jeg et problem, så må jeg jo løse det! Faktisk er jeg ikke super god til at gå på kompromis med smagen, bare fordi jeg skal smide nogle kilo. Så der skal eksperimenteres en del, og i weekenden gik eksperimentet ud på at lave en kaloriefattig is, som smager mindst ligeså godt som dem, hvor man ikke skal tænke på kalorierne. Og så skal det heller ikke koste en formue at lave. Samtidig foretrækker jeg også, at der primært skal være rene råvarer, i det jeg laver. Så der har været lidt udfordringer på kreativiteten, og folk har været rigtig søde til at komme med ideer. Nogle nævnte Nicecream, jeg anede ikke hvad det var og har heller ikke forsøgt mig med det endnu, men det skal da klart prøves.

Jeg ville lave en rabarbersorbet, da jeg havde nogen rabarber i haven, der sang på sidste vers, og de skulle bruges, så ind og google opskrift på sorbet is for det har jeg aldrig prøvet at lave før. – Normalt følger jeg sjældent en opskrift, da det aldrig rigtig lykkedes mig at få det til at blive godt. Men da jeg aldrig har prøvet at lave sorbet før, følte jeg mig nødsaget til at gøre det. Jeg fandt en mega nem opskrift med få ingredienser, så skulle den være i vinkel, men føj for noget surt sprøjt og mærkelig konsistens den fik – jeg kan godt lide, når det smager mega syndigt uden at være det, og den her smagte altså lidt for sund, så den var ikke noget for mig.

Men SÅ kom jeg til at tænke på min rabarbersaft, det måtte da kunne bruges til andet end saft. Hvis man lige tilføjede lidt af det og lidt af det og vupti, så kom der den mest syndige smag ud med færrest kalorier og en lækker cremet konsistens.

Den indeholder kun 60 kalorier pr 100 gr.! Hvor vildt er det lige?

Nu må jeg hellere afsløre opskriften for jer 😉

Ingredienser 4,5 ltr sorbet:

  • 900 g. rabarber
  • 1 ltr. vand
  • 400 g. sukker
  • 4 tsk. vanilliesukker
  • 4 1/2 pasteuriserede æggehvider (de skal piskes stive af 3 omgange, altså 1 1/2 æggehvider af gangen, hvilket svarer til et bæger )
  • Rød frugtfarve (Ellers bliver farven mega fessen)

Kog rabarberne godt møre i ca. 30-45 min. og lad det køle helt af inden du sier saften fra. Sørg for at vride al væsken ud af de udkogte rabarber.

Bland saften sammen med sukker og vanilliesukker og lad det koge op til al sukkeret er opløst. Skru ned for varmen så det kun lige småsimrer og giv det yderligere 20 min.

Der bliver ca. 1,5 liter saft ud af denne opskrift, så vær opmærksom på hvor stor kapacitet din ismaskine har. Den jeg har kan kun indenholde 500 ml saft, som bliver til 1,5 liter is, så vær opmærksom på hvad din ismaskine kan indenholde. Jeg har lavet isen af tre omgange.

Lad det køle helt af og hæld 500 ml. rabarbersaft over i ismaskinen i 60 min. Når der er ca. 20-25 min. tilbage tilsættes de piskede æggehvider.

OBS! Det er Meget vigtigt at der ikke kommer mere end 500 ml saft i ismaskinen hvis din maskine kun har kapicitet til 1,5 ltr

Når ismaskinen er færdig hældes isen over i en plastikbøtte og straks ind i fryseren – isen er klar til at nydes efter en time i fryseren.

Bon appetit og smid endelig en kommentar om hvad du syntes.

Ps. Bare rolig, dette bliver ikke en slankeblok, men den vil nok bære lidt præg af nogen kaloriefattige opskrifter engang imellem 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.