Manerer hvad er det?

Takt og tone, er jeg ved at blive en gammel kone!?

Emma Gad godt at vide hvad den rigtige etikette er i dagens Danmark. Det kunne man fristes til at skrive, for hvor gik det galt?

Advarsel, dette er et meget langt indlæg.

-Hvornår blev det okay at tale med munden fuld af mad? Hvornår blev det okay at sidde med albuerne på bordet og hænge ind over maden som en fængselsfange, der ikke ved, hvornår det næste måltid kommer. Hvornår blev det okay ikke at rejse sig for de ældre i bussen men i stedet bare tænke; Jeg sad her først gamle! Hvornår blev det okay ikke at sige tak, når nogen har gjort noget for dig? Hvornår blev det okay ikke at holde døren for andre men i stedet bare mase på for at komme først ud? Hvornår blev det okay at tale grimt til andre, når det ikke blev, som du ønskede? Hvornår blev det okay ikke at hilse pænt i al almindelighed eller sige pænt farvel til værten ved en festlig begivenhed? Hvornår blev det egentlig okay at være mere eller mindre ligeglad med, hvad der foregår omkring os?

Jeg ved godt, at det måske er lidt firkantet sat op, men det er nu engang sådan, folk er ved at være flest. Jeg siger ikke at Emma Gads Takt og tone passer 100 % ind i dagens samfund, men det ville vist ikke være nogen skade til, hvis man bare kunne følge nogen af hendes principper.

Damn, jeg lyder gammel, det kan jeg godt høre 😉

Vil lige informere om, at jeg absolut ikke er nogen helgen selv. Mit sprog kunne da klart klare en moderering – jeg elsker ordet fucking, for det understreger så godt, at det enten er noget rigtig L…. eller HEELT fantastisk. Det er dog ikke det eneste ord, som jeg har et forhold til. Jeg tror faktisk, at jeg kan udfylde en hel bog med diverse bandeord, som vælter ud af munden på mig, når jeg er irriteret eller gal. Men det foregår dog i privaten eller i selskab med gode venner.

Dog skal det lige nævnes, at det er videnskabeligt bevist, at man nemmest kommer af med sine irritationer eller vrede, ved at bande. Det er dælme svært når det hele koger og bare sige,- hvor er jeg altså bare rigtig meget mega sur nu! mens kroppen står og er gået fuldstændig i Anders And modé. Ved ikke med jer, men det virker bare ikke for mig.

Men bedst er det at kunne kontrollere det, så man ikke skaber pinlige episoder for sig selv eller andre i det offentlige rum. Man ved jo godt, hvordan man tænker om personen, der brokker sig højlydt til den stakkels ekspedient, som skal modtage møgfaldet, og hvilken ubehagelig situation man sætter de omkringstående og modtageren i,- blot fordi man ikke kunne styre sit temperament, da man havde en dårlig dag. Sådan en opførsel er ikke spor klædeligt, uanset om man er 10-, 20-, 50- eller 80 år.

Ordet TAK er der mange, som ikke benytter sig synderligt meget af. Hvorfor forstår jeg simpelthen ikke. Man skal selvfølgelig ikke bare sætte takket på autoplay og fyre ordet af konstant og hele tiden, meeen næsten.

Og hvad mener jeg så med det? Ved at sige tak lærer du ydmyghed over for den eller de personer, som gør noget for dig, men endnu vigtigere viser du også, at du værdsætter det, som er gjort for dig. I min optik er der ikke noget værre end at vise ligegyldighed over for et andet menneske. Det er ikke sikkert, at det er ment sådan, men det kan hurtigt opfattes sådan for mange.

-Situationer hvor man har hentet eller bragt nogen, og de blot hilser dig med et- vi seees og smækker døren i. Eller når man holder døren for nogen, der enten er på vej ind eller ud, og de bare vader forbi dig uden at ense dig et blik. Eller når du har stået og kokkeret, og sørget for at alle kunne gå mæt fra borde og efterfølgende smider sig på divaneseren eller går på sit værelse uden et “tak for mad”. Det giver bare en æv følelse, og tanken slår én, dét gider jeg sgu ikke at gøre en anden gang! Og nu kan det godt lyde som om, at man skal have noget igen for sine gode gerninger, det skal man selvfølgelig ikke. Men er vi ikke enige om at selvom ordsproget siger,- forventer du noget tilbage for din godhed, så er det ikke godhed men beregning, ville det så ikke være rart med et venligt nik eller et hurtigt tak. Og hvis det så er beregning, så må det være det 😉

Jeg har opdraget mine drenge til at holde døren, hvis det er muligt, lært dem at sige tak for mad, vise taknemmelighed og ydmyghed, og ikke mindst hjælpsomhed til de som trænger. Men dét jeg har skullet lære dem efterfølgende er, at de ikke skal få følelsen af, at det gider jeg sgu ikke at gøre mere. Når andre er piv ligeglade, hvorfor skal jeg så attituden.

Adfærd spreder sig som ringe i vandet, hvorfor så ikke sørge for at det er taknemmelighed, ydmyghed og hjælpsomhed, som bliver spredt, fremfor at ligegyldighed og mig, mig, mig kulturen skaber den største bølge!

Husk på at det hele starter et sted og hvorfor ikke lade det starte med dig?

Ps. Albueholdninger og almindelige bordmanerer kommer i et andet indlæg, da du gerne skal kunne holde dig vågen til det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.