FESTER

At fylde 40 år er ingen leg.

Puha, så ramte det berømte runde hjørne også mig. Hvor fedt er det lige 😀 Jeg føler mig både lykkelig og taknemmelig over at være fyldt fyrre år. Og hvorfor så det, – fordi jeg stadig føler mig som en teenager, men bare med mere erfaring og det er jo ikke at kimse af, vel? – man skal jo huske sit indre barn 😉

Det var slet, slet ikke slemt at fylde fyrre. Men optakten til den runde fest, damn den var en udfordring på så mange planer, kan jeg hilse at sige. Og ærligt, jeg var ved at aflyse festen flere gange, alt imens jeg kastede om mig med diverse gloser, så selv hunden tænkte FU.., og Henrik og ungerne gik på listefødder – Jeg synes ellers ikke, at jeg har det voldsomste temperament, men det er jeg så ene om at mene herhjemme.

Jeg har fødselsdag i maj, så planlægningen af den runde fest startede vi med nogle måneder før, så vi ikke endte med at skulle gøre alting i sidste øjeblik. Vi blev enige om, at festen skulle holdes hjemme på matriklen. Vi havde en ide om, at der kunne være noget at spare på denne måde – Behøver jeg at sige, at vi tog fejl? 

Nå, men hvorom alting er, så skulle festen holdes hjemme med et stort telt i haven, som vi lånte af en bekendt. Tadaae, første opgave løst. Det skulle så vise sig, at teltet ikke var stort nok, så vi lånte et ekstra af vores søde genbo og bom, så var første opgave klaret.

Invitationer blev skrevet og bestilt med billedeprint. Mega nemt og hurtigt. Nu skulle de bare deles ud – og vores søde nye naboer fik som de første invitationen og kunne så stille spørgsmålet; Hvad tid skal vi komme?   Dooh, så havde vi ikke fået skrevet tidspunkt på invitationen – Hvis der var en emoji, som kunne lave en pandeklasker, så havde jeg lagt 17 op her… Men det var heldigvis en forhindring, der hurtigt kunne rettes op på. Så det var jo helt naturligt at sætte tidspunktet til kl 14.40 😛

Vi valgte også at lave maden selv, da det i min optik ikke var noget problem at kokkere til 55 mennesker. Det skulle jo bare være en buffet og grill. Hvis man ellers havde et køkken at lave det i. Vi var nemlig så “heldige”, at vores køkken valgte at blive utæt. (vores opvasker var sat forkert til, så det havde stået og sivet fra den i et godt stykke tid – rettere sagt efter vores tidligere vandskade, men det skal jeg nok fortælle om i et andet indlæg). Hele gulvet skulle op og de fleste skabe i den ene side. Dette skete, tre uger før festen skulle holdes. Og nu er det jo sådan med vandskader, at der skal en affugter på, inden de kan påbegynde at lægge nyt gulv afhængig af skadens omfang. De mente, at den skulle køre i mindst 14 dage, før de kunne begynde med noget andet… Så der var ingen garantier for, at de kunne nå at blive færdige før fødselsdagen. Jæii hvor er vi heldige!!

Nu kan man jo sige, at det er et fremragende tidspunkt at mangle et køkken. Og når det nu også lige er højsæson for bryllupper og konfirmationer, så er det ikke synderligt nemt at finde noget catering, som ikke er booket i forvejen. Så panikken spredte sig pænt meget i frøken Lovring her. Men koldt vand i blodet og håbe på det bedste – Nævnte jeg, at her var første aflysning begyndt oppe i mit hoved??

Nå, men skæbnen ville, at lykken alligevel skulle være med os, og køkkenet blev brugbart 4 dage inden fødselsdagen.

Wuup wuup, Nu kunne der formodentlig ikke gå mere galt. Teltet blev sat op mandag og var klart til at blive arrangeret med borde, stole, varmepumper og hvad der ellers hører sig til.

Vejrudsigten blev tjekket flere gange om dagen, og vejrguderne må have haft den største griner over at være lovende det ene øjeblik til at være ren katastrofe det andet. Vi skulle selvfølgelig have et par storme med i løbet af ugen. Det er nu ellers meget spændende og underholdende med flyvende telte i haven..! – (Ren Aladdin med tag over hovedet, eller noget)

Ud at få bundet teltene fast i håbet om at det kunne holde dem på jorden – det kunne det så ikke, men det skete selvfølgelig først, da jeg var alene hjemme om onsdagen – er I klar over, hvor svært det er at prøve at holde to telte nede samt en pavillion, ene mand? Pænt svært skal jeg sige! Og her var det så anden gang, at en aflysning kom på tale i mit hoved. Efter at have stået i haven jeg ved ikke hvor længe, så kommer Henrik hjem, og vi får det fikset.

Det bliver torsdag – (Festen er lørdag) og det ser ud til at det lykkedes at få teltet til at holde, til trods for at det har rusket godt og grundigt. Meeen der tog vi så fejl. Vores kære nabo ringede og informerede os om, at taget var revet af i den ene side, og så var løbet jo ligesom kørt. Teltet kunne ikke bruges. Her kom aflysning nummer 3 så ind i billedet, og må sige at jeg kunne se røgen komme ud af næse, øre og mund på mig selv.

Men heldigvis kan Henrik se klart, når jeg ikke kan. Så vi endte med at tømme stue og havestue for møbler, og så måtte festen jo blive holdt indendøre. Vejret så heller ikke for lovende ud til lørdag alligevel.

At få mingeleret borde og stole til 55 mennesker, var noget af et regnstykke, men heldigvis havde der været lidt aflysninger, for vi kunne max. være 50 mennesker i de to rum. Og selv her var pladsen snæver, derfor måtte buffetbordet blive kasseret og bordservering måtte træde til. Så istedet for at lave fem store skåle forskellige salater og et stort fad flutes, måtte jeg nu lave 5 forskellige salater til hvert bord, hvilket giver 25 skålfulde salater, så meget for nemhedens skyld. Men det lykkedes.

Menuen bestod af kold kartoffelsalat, flødekartofler, bønnesalat, tomatsalat, grøn blandet salat, hjemmelavet pesto og hvidløgsflutes, marinerede kyllingebryster, oksefilet og pølser til hovedret. Petifour, romkugler og blåbærmuffins til velkomstdrinks/kaffe og til dessert, tuckage med vanillieis. (jeg skal nok lægge alle opskrifterne op senere. – dog ikke på pølserne, da steff leverede dem)

Så jeg havde rimelig tralvt med at få kokkereret og gjort klar. Dog havde jeg fået min veninde til at lave petifour og romkugler for mig, så det var en opgave mindre troede jeg, for hun måtte desværre melde afbud fredag, da der var opstået en krisesituation i familien. Men det tvang mig til at lave petifour, hvilket jeg aldrig havde prøvet før – peace of cake, som man siger 😉

Henrik undrede sig over, hvordan jeg kunne tage det så roligt, at jeg nu havde to ekstra opgaver. Men lige her var det bare i min verden fuldstændigt fjollet, at stresse over noget så banalt som en fødselsdag hvor folk alligevel ikke anede, hvad man havde tænkt sig at servere, og hvordan tingene skulle se ud. Kontra en situation, hvor en hel families verden bliver vendt på hovedet med et trylleslag. Så jo, det blev lige pludselig meget nemmere at finde jordforbindelsen igen, trække vejret og sige hey, vi skal bare have det bedste ud af det her og nu, for i morgen kan det hele jo være forbi.

Og præcis derfor er jeg lykkelig over at være fyldt fyrre år, og vil huske at fejre min dag hvert eneste år uden at være bange for at blive et år ældre, for så længe man husker jordforbindelsen og nuet, så kan man jo ikke være andet end lykkelig for at være til. Og har du dit indre barn med dig, så er man lidt mere frygtløs på livet <3

Når alt dette er sagt, så havde jeg en fantastisk og uforglemmelig fødselsdag, med alt hvad der hører sig til. Og forberedelserne op til var jo egentlig bare et eventyr med en svær start og en god slutning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.