Hverdagen

Hokus pokus, mig i fokus.

Personligt er jeg mega dårlig til at give mig tid, til MIG selv. Jeg ved ikke hvordan I har det, men jeg er ihvertfald dårlig til det, dog er jeg ved at lære hvor vigtigt det egentlig er.

Hvorfor er det uhh så vigtigt? Det har jeg altid spurgt om, for når man nu er god ved andre og hygger om andre, så har man det jo dejligt, Ik!? Joe, det har man da i allerhøjeste grad. Og der er da heller ikke noget bedre end at nyde, at man har gjort noget godt for andre og se dem glædes ved dette? Og NEJ, det er der bestemt ikke,og det bør man aldrig nogensinde stoppe med. Men hvad er det så jeg mener??

Jeg mener, at man skal finde balancen i det og huske sig selv i den glædesproces som man er i gang med at skabe for andre, ellers risikerer man at blive væk i sit eget indre. Man får skabt en identitet, hvor man glemmer sine egne behov og faktisk ikke helt er klar over, hvad man i grunden har brug for. Puha, det lyder vist lidt for dybt… Men hvorom alting er, så er balance altså ikke kun noget, som linedansere skal bruge.

Jeg forsvinder tit ind i vasketøj, rengøring, madlavning og alle de andre praktiske ting og sager, som hverdagen byder ind med. Jeg har ikke tid til at tænke på, at det kunne være rart at komme til frisøren, eller sætte mig med en bog og et lille glas vin osv. Og dog, jo jeg tænker tit på,at det ville være dejligt, meeen, jeg skal lige have ordnet dit, dat og dut, før det kan nåes, og så er man blevet træt og gider ikke, det kan jo også bare vente til i morgen, hvor man siger det samme og bom, så har man skabt det berømte hamsterhjul! Kender i det??

Hyggekrogen, som alt for sjældent bliver brugt.

Nå, men efter denne svada, kan jeg så fortælle, at jeg i dag har forkælet mig selv med en tur til frisøren. F…. det var den dejligste følelse at sidde der og have givet tid til mig selv, for ikke at nævne hvor glad mit hår var for at få sådan en skøn behandling!! Er I klar over hvor meget energi det gav, efter at have været god ved sig selv – bare ved at gøre sådan en lille ting? (Jeg fes direkte hjem og støvsugede bilen og gjorde den lækker indvendig!) Det kan kun anbefales, og jeg skal helt klart fortsætte med at gøre dette – Som frisøren sagde; Det er jo tilladt at komme til frisøren, oftere end en gang om året.

Da jeg nu går ind for økologi og det der med at passe på miljøet, så er det jo naturligt at vælge en frisør, som gør det samme. Valget, omkring hvilken frisør jeg skulle vælge, var ikke noget problem, da jeg i forvejen kendte én, hvis forretning er bygget op om de samme principper. Og det er ren luksus at komme hos hende, skal jeg lige hilse og sige.

Man kommer ind og kan placerer sig i den fineste lille chaiselong, mens man venter på, at det bliver ens tur. Og mens man sidder i det bløde, får man serveret en dejlig kop øko kaffe. Og tror man så, at man bare skal sidde tavst og vente på tur, så tager man fejl. For snakken og hyggen mellem frisør og den som sidder i stolen, inddrager dig i samtalen og det hele bliver så hyggeligt og afslappet, uden at det føles akavet. Det er da fedt, hvis man er til det selvfølgelig:)

Når det så er blevet din tur, så kan du placere dig i stolen, som giver dig den skønneste massage, mens dit hår bliver vasket og hovedbunden masseret. Et lille glas med nødder bliver serveret på det fineste lille bræt, sammen med en lille flaske vand. Og skal da heller ikke glemme at nævne, at hun er s.. en tryllekunstner med en saks, så dit eget jeg og hår, har det super fedt når i tager derfra. Samtidig er hun super ærlig, – hvis du vil være rødhåret og dette vil misklæde dig, ja, så får du et ærligt svar, der og et andet bud på, hvad der vil klæde dig bedre. Hun sender dig ikke ud af døren med et hår eller en frisure, som ikke klæder dit ansigt. Jeg kan kun anbefale at I vælger hende. Ikke kun for miljøet, men i den grad også for jer selv <3

Nåe ja, i undrer jer nok over at jeg endnu ikke har nævnt hendes navn og hvor hun holder til endnu. Men det var udelukkende for at holde spændningen helt til slut, da man nogle gange har for travlt til at få det hele med. Så er du nået her til, så tillykke du holdte mit indlæg ud 😛

Og du kan bestille en tid hos www.frisoermiajuul.dk

Må hellere lige nævne, at dette ikke er en betalt reklame for hende, men udelukkende min egen begejstring over at have været hos hende,- Ja, hun ved ikke engang, at jeg skriver alt dette endnu.

Hvad gør I for at huske jer selv og ikke lade jer styre af dagligdagens trommerum?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.