Buketter og dekorationer

Pyramide buket til chefen.

Uhh, det er så tilfredsstillende at binde buketter, når man har muligheden for at vælge, lige det man har lyst til.

Når jeg nu skriver sådan, så er det fordi, at jeg for et lille års tid siden havde min daglige gang inde på Copenhagen Market i Taastrup. Her solgte jeg afskårne blomster til div. butikker og designere. Her drager man jo fordel af, at man kan finde alt hvad hjertet begærer af forskellige blomster i alverdens farver.

Personligt er jeg lidt vild med den her buket, som chefen bad mig om at lave til sin søster. Farver og blomster kunne jeg selv bestemme, og det kom der denne her ud af.

Giv mig endelig jeres mening. Det er jo lidt sjovere at have andres mening og ikke kun min egen.

Nååe ja, chefen kunne også godt lide den 😉

Jeg valgte at holde den i sarte duchede farver, da det nu skulle være en søster buket. Og den faldt lige i hendes smag.

Jeg har brugt delphinium, calla, roser, nigella (jomfru i det grønne) og forskellige græsser, bla. Heavy metal som er den tynde af dem og setaria italica, som mange nok kender som rævehale.

Nu vil jeg gå ud i mit bryggers og lave en borddekoration til i morgen, da vi skal have spil aften med skønne venner. Og Jeg skal nok vise Jer senere, hvordan den kom til at se ud 😉

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.